Jeg laver kreative skrammelworkshops for børn - har blandt andet været i de fleste afdelinger af Magasin og bygget figurer af skraldet fra Magasins egne containere, derudover Fields i forbindelse med deres earthdays i efterårsferien og en bunke biblioteker.
Vil du være med til at lege, bygge, skabe og være megakrea – inviter mig og mine limpistoler ud til et par supersjove timers workshop. Jeg garanterer at det bliver vildt skægt og helt skørt!
Jeg skræddersyr workshops til netop jeres arrangement - skriv og jeg vender tilbage med konkrete forslag og ideer.


Gi´ kunderne og brugerne en ny og supersjov oplevelse, hvor fokus i workshoppen kan
tilrettelægges efter jeres behov eller et bestemt tema.
Genbrug (vi bygger figurer ud af virksomhedens affald) vand (vi bygger både) flyverdragterne
kommer på gaden (vi bygger flyvemaskiner) Familie (vi bygger stamtræer i skrald ) påske, jul,
jubilæum, sommerferie osv.
Kontakt mig og jeg kommer med forslag til netop jeres arrangement.
Workshoppen kan eksempelvis starte med at vi kigger på alt det
skrammel vi har samlet sammen – I skal nemlig
selv tømme affaldsspanden og dimseskufferne
inden I kommer. I kan også se hvad I finder på
gaden på vej hen til workshoppen.
På workshoppen er der limpistoler og ekstra skrammel.
Jeg har bygget et skrammellandskab som
er udgangspunkt for vores fælles fortælling.
Samtidig med at fortællingen tager form
bygger vi figurer som er med i historien.
Jeg hjælper og kommer med gode ideer,
hvis der er brug for det.
Desuden holder jeg den røde tråd i historien.
De figurer I laver får I med hjem
plus en vejledning til hvordan I laver
et skrammellandskab, så I kan lege videre derhjemme.
Dette er blot eksempler på en workshops - de kan både være tematisk frie og specifikke.
Skriv hvad jeres arrangemnet omhandler - så kommer jeg med bud på oplagte workshops til jeres arrangement.
Sille er typen, der ikke kan lade være med lige at gøre cyklen lidt federe ved at hænge lidt flagrende kantebånd på styret. Eller fikse badeværelset op. For femte gang siden hun flyttede ind i sit hus. Faktisk går det meste af hendes tid, ud over at være mor, med at bygge møbler, dukkehuse, gynger og male, tegne, sy og kreere alt muligt, hun bliver inspireret af i blade, butiksvinduer, på gaden – eller af sine tre unger: Anna på 10, Ida på 7 og lille Ville på 3 år.
Sille bor på vesterbro. Hun er uddannet lærer – ikke så overraskende med billedkunst og håndarbejde som linjefag.
Den 15. maj sidste år udkom hendes bog "Supersjov med ungerne" som er en kreativ eksplosion af ideer, som du og dine unger kan lave sammen uden at skulle investere i en halv hobbyforretning.
